Efterisolering på andenplads over bedste investeringer

23-08-2011 af Nicolas Rechnitzer

Boost værdien af din bolig

En efterisolering kombineret med et nyt gulv forøger boligværdien mest

- For bare fem år siden gav et energioptimeret hus ikke noget af betydning på salgsprisen - det var bare et godt salgsargument. I dag ser vi over hele landet, at investeringen også afspejler sig i salgsprisen, siger Jan Nordmann.

I nogle huse er en nem og ret billig vej at få isoleret hulmuren.

I andre huse skal man også tage fat i skunke, gulvet mod kælderen eller isolere indvendigt for at få optimalt resultat – eller udvendigt, så huset også får en flot, ny facade.

Et hyppigt eksempel er, at mange huse har et vandret loft, der allerede er isoleret med 100 mm – og det er slet ikke nok. Her øger vi tykkelsen i et 1-plans murermesterhus med oliefyr til 300 mm.

Pris i alt: 16.000 kr.
Årlig besparelse: 4000 kr.
Betalt af besparelserne efter: 4 år.
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Kan godt være 50.000 - 100.000 kr.

 

Køberne har også fokus på gulvene, og et flot gulv giver et markant løft i indtrykket af huset. Mæglerchef Lone Bøegh Henriksen fra Home giver en grundopskrift: Det skal helst være samme gulv i hele stueetagen eller eventuelt i hele huset.

Hvis huset ligger på de 4-5 millioner kroner, så vælg ikke det mest eksklusive gulv, men det skal være en god kvalitet, lyst og flot. Det skal passe til husets stil – måske et godt plankegulv, måske lyst parket til det nyere hus, måske sildeben i eg. Værdistigningen herunder er, hvis du går fra et kedeligt og grimt gulv.

Pris i alt: 80.000 - 150.000 kr.
Årlig besparelse: 0 kr.
Værdiforøgelse på eksempelhuset: Mindst hele udgiften.

Læs hele artiklen på Børsen Penge & Privatøkonomi                                                              


Tilbage

Tilføj en kommentar